I dagens moderne arbejdsliv bliver vi ofte opfordret til at betragte vores kolleger som en “arbejdsfamilie” eller at vi skal se os selv som “arbejdsbrødre og -søstre.” Idéen er bygget på at skabe en følelse af sammenhold og tilhørsforhold på arbejdspladsen. Personligt synes jeg, at det er mere problematisk end det er sundt, og det er der flere grunde til. En af dem er, at din arbejdsplads ikke er din familie.
Jeg har selv arbejdet i restaurationsbranchen – en (i hvert fald dengang) håbløst forældet branche, hvor man i høj grad forsøgte at putte de lange arbejdsuger ind under ideen om, at man er en familie. Familietanken blev dog ved det – for den resterende del af tiden handlede stort set kun om utilfredshed med medarbejderne, konflikter mellem tjenere og kokke og egoer, der ikke var blege for at invitere til nævekamp ude i gården. Jeg mener det! Jeg er selv blevet inviteret. Ville du gøre det samme overfor din familie? Ville du desuden også sende din bror eller søster ud i bidende kulde og vaske spinat i store baljer med iskoldt vand? Det lyder latterligt – det er det også. Men det er samtidigt også sandt, desværre.
Her kan du læse mine 5 største årsager til, at jeg finder det problematisk at sammenligne sin arbejdsplads med sin familie.
Forskellige formål
Din faktiske familie er baseret på personlige bånd og følelser, mens en arbejdsplads er et kommercielt foretagende med det primære formål at tjene penge. Din arbejdsplads ansætter dig for at udføre en bestemt opgave eller funktion, ikke for at opfylde dine følelsesmæssige behov. Når du begynder at forveksle lige præcist de to formål, tror jeg at det kan det føre til skuffelser og misforståelser, fordi det sætter en urealistisk forventning til relationen dig og arbejdspladsen imellem. Og det er hverken fair overfor dig, eller din arbejdsplads.
Din faktiske familie eksisterer primært for at skabe en følelse af tilhørsforhold, støtte og kærlighed. En sådan relation er – for det fleste – baseret på dybe følelsesmæssige bånd og forpligtelser, hvor man som familie ofte er sammen på grund af kærlighed og omsorg, uanset de økonomiske eller praktiske omstændigheder. Familier er der for at dele glæder og sorger, støtte hinanden i gode og dårlige tider og skabe en følelse af sammenhold og tryghed.
Når man forveksler disse formål og begynder at se sin arbejdsplads som en form for “arbejdsfamilie,” kan det, efter min mening, føre til en række problemer. Det kan medføre, at medarbejdere føler sig mere forpligtede til arbejdspladsen end nødvendigt, hvilket kan udnyttes af arbejdsgiverne og føre til en ubalance i forholdet mellem arbejde og privatliv. Og selvom jeg går ind for, at man ikke må adskille arbejdsliv og privatliv alt for meget, da det har en uløselig effekt på hinanden ift. engagement. motivation og kompetencer (både når du er på arbejde og når du er derhjemme) er det vigtigt at anerkende, at din arbejdsplads og din faktiske familie har forskellige formål, og at de bør behandles som sådan for at undgå unødvendige konflikter.
Magtdynamik
Arbejdspladser opererer ofte med klare magtdynamikker, hvor ledelsen har autoritet til at træffe beslutninger og ansætte eller fyre medarbejdere, definere politikker og styre retningen for virksomheden. Den form for hierarki er afgørende for at opretholde orden og organisering i en professionel arbejdssammenhæng. Din faktiske familie fungerer ikke på samme måde, da forholdene er baseret på kærlighed og gensidig støtte uden en central autoritet. At tro, at din arbejdsplads er som en familie, kan føre til urealistiske forventninger om indflydelse og beslutningstagning.
Derimod er familiedynamikken normalt baseret på ligestilling. Mens der kan være forældre og børn med forskellige niveauer af ansvar, er beslutningstagningen og magten normalt mere demokratisk og decentraliseret. Det skyldes, at familier bygger på følelsesmæssig støtte og gensidig respekt, snarere end økonomi, lønsomhed og målsætninger.
Når du begynder at tænke på dine kolleger som din “arbejdsfamilie,” kan det føre til unødvendige konflikter og forventninger om indflydelse, der ikke nødvendigvis eksisterer på arbejdspladsen. For eksempel kan medarbejdere have en forventning om at blive involveret i beslutningsprocessen på samme måde som de ville blive det i en familie. Og det kan føre til frustration, hvis deres mening ikke bliver hørt eller accepteret.
Modsat kan forventningen om en mere demokratisk beslutningsproces på arbejdspladsen føre til, at medarbejdere tager beslutninger i egne hænder uden nødvendigvis at respektere de eksisterende magtdynamikker. Det kan skabe forstyrrelser i arbejdsprocessen og forholdet til ledelsen.
For at undgå sådanne konflikter er det vigtigt at forstå og respektere de eksisterende arbejdsgange på arbejdspladsen og anerkende, at beslutninger normalt tages af ledelsen. Samtidig bør ledelsen også være åben for at lytte til medarbejderne og deres ideer for at skabe en mere harmonisk arbejdsplads, der tager hensyn til alle interessenters behov. Det er dog vigtigt at huske, at magtdynamikken på arbejdspladsen adskiller sig betydeligt fra den, der findes i en familie.
Udskiftning
På en arbejdsplads er udskiftning en realitet. Medarbejdere kommer og går, og der er sjældent en permanent forpligtelse til at forblive sammen i mange år. Det står uden tvivl i skarp kontrast til den faktiske familie, hvor sammenholdet normalt må forventes at være livslangt. Så hvis du betragter dine kollegaer som familie, må konsekvensen, når de forlader arbejdspladsen, alt andet lige være skuffelse og hjertesorg. Det håber jeg ikke, det er.
At forvente, at arbejdsrelationer skal være lige så permanente og stabile som familiebånd, tror jeg på, kan skabe en ubalance rent følelsesmæssige. Det er vigtigt at acceptere udskiftning på arbejdspladsen og arbejde på at opretholde sunde relationer med nuværende kolleger uden at skabe for store forventninger til varigheden af deres ansættelse.
Samtidig kan det også have en negativ indvirkning på arbejdsgiverne, hvis de opfordrer til at skabe en “arbejdsfamilie-mentalitet”, da det kan føre til, at medarbejderne føler sig mere forpligtede til arbejdspladsen end nødvendigt. Det kan f.eks. gøre det sværere at håndtere forandringer og samtidig tror jeg også, det kan medføre, at medarbejdere har svært ved at tage de nødvendige skridt, der skal til for at fremme deres karriere.
For at tackle de problematikker, der kan være ifm. udskiftning på arbejdspladsen, tror jeg på, at det er det vigtigt at værdsætte de relationer, man har med sine kolleger, men samtidig være klar over, at forholdene kan ændre sig over tid. Gør man det, må det kunne hjælpe med at reducere skuffelse og skabe en sundere tilgang til at opbygge relationer på arbejdspladsen.
Konkurrence og rivalisering
På en arbejdsplads kan der være konkurrence og rivalisering om forfremmelser, projekter og anerkendelse. Det skal der være, hvis du spørger mig. Det er en naturlig del af arbejdslivet, men det passer ikke ind i den harmoniske og støttende adfærd, der normalt er i en familie.
Selvom konkurrence og rivalisering på arbejdspladsen kan udfordre idéen om en “arbejdsfamilie,” er det også vigtigt at forstå, at det ikke nødvendigvis behøver at være negativt. Konkurrence kan være en drivkraft for personlig vækst og udvikling, og det kan føre til øget produktivitet og innovation på arbejdspladsen. Når medarbejdere stræber efter at overgå hinanden på en sund måde, kan det skabe et dynamisk arbejdsmiljø, hvor folk konstant arbejder på at forbedre sig selv og virksomheden. Arbejdspladsen kan stadig fremme et miljø, hvor medarbejdere støtter hinanden i deres fælles mål, og hvor de deler deres viden og erfaringer for at hjælpe hinanden med at lykkes. Det skaber en sund balance mellem konkurrence og samarbejde.
Grænser og privatliv
At tænke på dine kolleger som en familie kan også føre til manglende respekt for personlige grænser og privatliv. Mens en arbejdsplads kan være et sted, hvor man deler professionelle erfaringer og mål, er det vigtigt at huske, at ikke alt bør deles, og at alle har ret til sit personligt rum og privatliv.
For at undgå konflikt ift. de grænser man hver især har og som jeg tror ofte kan være meget forskellige, skal man respektere andres personlige rum. Det vil sige, undgå at stille nærgående personlige spørgsmål, medmindre det er relevant for arbejdet eller personen selv vælger at dele. Derudover tror jeg på, at aktiv lytning spiller en rolle. Lyt til dine kolleger og vis interesse for deres synspunkter og oplevelser. Det kunne netop være ifm. at de eller du selv tydeliggør personlige grænser og forventninger i forhold til kommunikation og samarbejde.
Det sidste, men absolut vigtigste er tilbage til historien om EQ. Jo højere EQ jo mere tror jeg at tingene bare kører af sig selv, uden de store komplikationer. Så derfor mener jeg også, at det altid kan betale sig at vurdere om det, du deler, er relevant for arbejdet, og om det er passende at dele på det givne tidspunkt.
SÅ..
At opretholde sunde grænser og respektere privatlivet på arbejdspladsen er afgørende for at skabe en positiv og produktiv arbejdskultur. Det kræver bevidsthed, empati og en konstant indsats fra både ledelse og medarbejdere.
I sidste ende handler det om at finde den rette balance mellem at dyrke sunde relationer på arbejdspladsen og anerkende, at arbejdspladsen og familien er to forskellige sfærer med forskellige formål og dynamikker.
I stedet for at sidestille din arbejdsplads med en familie, er det klogere at anerkende den unikke karakter af begge relationer. Det betyder ikke, at du ikke kan opbygge tætte bånd og forhold på arbejdspladsen, men det er afgørende at bevare en sund og realistisk opfattelse af disse forhold. Når du gør det, kan du nyde de fordele, der kommer med at arbejde sammen i et professionelt miljø, uden at skabe urealistiske forventninger eller konflikter, der kan opstå, når arbejdspladsen forveksles med en familie.