URL, eller Uniform Resource Locator, er en streng, der bruges til at beskrive en ressource eller en placering på internettet. En URL indeholder normalt flere dele, der specificerer, hvordan man kan få adgang til en bestemt ressource eller hjemmeside. Her er de almindelige komponenter, der udgør URL-formatet:
- Protokol: Protokolen specificerer, hvordan ressourcen skal hentes. De mest almindelige protokoller er “http://” (usikker) og “https://” (sikker) til websteder, men der er også andre som “ftp://” (File Transfer Protocol) og “mailto://” (til e-mailadresser).
- Domæne: Domænet (eller værtsnavn) er den menneskelæsbare adresse, der identificerer en bestemt server eller websted på internettet. For eksempel er “www.example.com” domænet i URL’en “https://www.example.com/page”.
- Port (valgfri): Dette er en valgfri komponent, der angiver den port, der skal bruges til at oprette forbindelse til serveren. Hvis det ikke er angivet, bruges den standardport, der er knyttet til protokollen (f.eks. port 80 for HTTP).
- Sti: Stien specificerer den præcise placering eller rute på serveren, der fører til den ønskede ressource. For eksempel i URL’en “https://www.example.com/page”, er “/page” stien til den ønskede side på serveren.
- Søgestreng (valgfri): Søgestrengen indeholder ofte parametre og værdier, der bruges til at sende oplysninger til serveren. Den starter normalt med et spørgsmålstegn (?), efterfulgt af parameter-værdipar. For eksempel i URL’en “https://www.example.com/search?q=keyword”, er “?q=keyword” søgestrengen, der indeholder søgeordet “keyword”.
- Fragment (valgfri): Fragmentet angiver normalt en bestemt sektion eller et ankerpunkt inden for den hentede side. Det starter med et hegn (#) og følges af en id-identifikator. For eksempel i URL’en “https://www.example.com/page#section1”, er “#section1” fragmentet.
Samlet set kan en URL have en grundlæggende form som “protokol://domæne:port/sti?søgestreng#fragment”, men nogle af disse komponenter kan være valgfrie, afhængigt af situationen. Det er vigtigt at forstå URL-formatet, da det er afgørende for at kunne navigere på internettet og hente de ønskede ressourcer.