Vigtig opdatering vedr. remarketing med Google Analytics

Som annoncør med Google AdWords, benytter du med meget stor sandsynlighed Remarketing. Med Remarketing har du mulighed for at sende bannerannoncer direkte mod brugere, der har besøgt dit website. Både brugere, der har besøgt specifikke sider, brugere der bl.a. har besøgt specifikke sider, samt brugere der blot skal opfylde kravet om, at have besøgt websitet generelt. Disse brugere bevæger sig efterfølgende rundt på nettet og vil over en periode på typisk 30 dage, kunne blive eksponeret for annoncørens bannere, med passende, skræddersyede budskaber.

Førend dette kan lade sig gøre, skal disse Remarketinglister oprettes, så du kan opdele brugerne tematisk og hierarkisk. Dette kan gøres på flere måder – en af dem er via Google Analytics og det er netop her, der nu kommer en opdatering, du skal være opmærksom på.

Fra og med den 15. maj 2017

Ovenstående er datoen, hvorfra dette rulles ud. Selve opdateringen går ud på, at alle remarketingmålgrupper, der er oprettet via Google Analytics, automatisk omdannes (eller optimeres som Google kalder det) så de gør brug af funktionen “på tværs af enheder”. Bruger du ikke målgrupper via Analytics kender du sikkert denne funktion, da den allerede er tilgængelig i AdWords og DoubleClick.

Hvad kan du med den “nye” funktionalitet?

Remarketing funktionaliteten i Analytics giver dig mulighed for at nå ud til kunder på tværs af enheder. Det sker via Analytics-målgrupper. Det giver dig mulighed for at nå ud til dine kunder på tværs af enheder, når du bruger Google Analytics-målgrupper. Det betyder, at du ram målrette dine annoncer mere præcist, med relevante annoncer, der er tilpasset den enhed, de befinder sig på, som hvis en bruger f.eks. laver den første søgning på mobilen, for herefter at gå til dektop og lede videre, da de har brug for en større skærm eller flere oplysninger, der kan være svære at tilgå fra mobile enheder.

Læs også:  DNS Wildcard - velkommen til Duplicate Content-klubben

Google siger selv:

“Vores undersøgelser viser, at seks ud af ti internetbrugere indleder købsprocessen på én enhed, men fortsætter eller fuldfører den på en anden.”

Den automatiserede proces

Noget af målretning vil også foregå automatisk, præcis som det allerede gør, når vi taler remarketinglister i AdWords. Her ser du ofte at AdWords opretter tilsvarende lister for brugere, “der minder om”.

Google bruger data fra brugere, der er logget ind i kombination med Analytics-data til at definere nye Remarketinglister på tværs af enheder. Dette sker dog kun i tilfælde, hvor brugerne har givet Google tilladelse til at Google må tilknytte deres net- og søgehistorik til deres Google-konto.

Har de det, vil Google altså kunne indsamle ID’er for disse brugere, som en del af en beholdning af personlige oplysninger, og matche dem med data fra Google Analytics, for herefter at danne de endelige målgrupper.

Google fortæller, at du ikke skal foretage dig noget i forbindelse med, at få disse ændringer til at træde i kraft – det vil ske automatisk. Du opfordres dog til at gennemgå dine privatlivspolitikker. Den primære årsag til, at du skal gennemgå dette er, at du måske kan være begrænset af heraf, i forhold til de data din virksomhed indsamler. Du kan altså opnå bedre og mere præcis dataindsamling, hvis du har helt styr på de data, du deler med Google. Ændringerne skulle ikke have yderligere effekt på dit ejerskab over data, samt Analytics-kontoen generelt, udtaler Google.

Hvad med Google-brugeren?

Nu har vi talt en del om de muligheder og hvad du skal være opmærksom på, som annoncør. Derfor synes jeg det er vigtigt at påpege, at du som Googlebruger (eller internetbruger generelt) stadig har de samme privatlivsmuligheder, som du altid har haft. Du kan stadig tage fuld kontrol over de annoncer du vil have vist, eller helt fravælge at få vist disse reklamebannere.

Læs også:  Customer Journey: DU er rejseguiden!

Husk du også kan bruge tjenester som adblockplus til at fjerne reklamebannere, når du surfer nettet.

Bedøm denne artikel

Læg en Kommentar