SEO Tekster der giver gode placeringer

En af de mest værdifulde faktorer, og det parametre der gør, at Google fatter, hvad dit website omhandler, er teksten! SEO tekster på et website, er ikke som almindelige tekster: De SKAL være unikke, have en minimum af længde, samt være engagerende. MEN, en SEO tekst er mere end det. I dette indlæg vil jeg tage dig igennem de vigtigste indholdsmæssige faktorer – både på- og uden for websitet, når det kommer til at lave det perfekte stykke indhold, som Google vil elske.

Ved du, hvad du vil skrive om?

Det gør du muligvis nok, i overordnede træk. Det er ikke nok! Inden du begynder på det, der skal være den perfekte tekst til dine brugere, og ikke mindst søgemaskinerne, er du nødt til at vide, hvad brugerne egentlig søger efter.

Lad mig forklare dig, hvad jeg mener. Det klassiske eksempel er, at at den lokale VVS-butik, fordi de er eksperter i faget og kender de fagligt korrekte udtryk, skriver om armaturer i stedet for vandhaner.

Problemet med dette, kan du se herunder. Der er ganske enkelte over dobbelt så mange månedlige søgninger på vandhane, som dermed bør være det søgeord, der optimeres mod, i den kommende SEO tekst.

Skærmbillede 2017-02-20 07.20.04

Derudover har du i samme værktøj også mulighed for at se prognoser og tendenser ud fra de udvalgte søgeord, som f.eks. på billedet herunder, hvor vi tager udgangspunkt i de samme søgeord som angivet ovenfor.

Skærmbillede 2017-02-20 07.44.39

Værktøj til undersøgelse af markedet

Ovenstående billede er fra bare et af de værktøjer, jeg vil anbefale dig at bruge, inden du publicerer indhold på dit website. Værktøjet hedder søgeordsplanlægning, og er Googles eget værktøj. Førend, du kan bruge dette værktøj ordenligt, kræver det, at du har en Google konto, herunder AdWords konto, hvor du har skudt en mængde af annoncekroner af fra.

Værktøjet søgeordsplanlægning, kan hjælpe dig til at se den estimerede, månedlige søgevolumen, for enkelte søgeord – og dermed hvilke søgeord, du skal målrette din SEO tekst mod.

Jeg vil herunder kort gennemgå nogle flere af de værktøjer, du kan bruge til at lave de perfekte SEO tekster med.

Læs også:  Håndtering af Tags og kategorier i Wordpress

Google Autocomplete/autosuggest

Skærmbillede 2017-02-20 07.31.13

Søgeforslag genereres af en algoritme uden menneskelig indgriben. Algoritmen er baseret på objektive faktorer, bl.a. hvor ofte andre brugere har søgt efter et ord. Denne er dermed designet til at afspejle forskellige oplysninger på nettet. Disse mange forskellige oplysninger bevirker, at søgetermerne nogle gange kan virke underlige eller overraskende.

Forslag, genereret i autocomplete, kan fremkomme af følgende årsager:

  • De termer, du indtaster.
  • Relevante søgninger, du tidligere har foretaget (hvis du er logget ind på din Google-konto og har aktiveret Web- og appaktivitet).
  • Det, andre personer søger efter, herunder Populære nyheder. Populære nyheder er populære emner i dit område, som ændrer sig i løbet af dagen. Populære nyheder er ikke relateret til din søgehistorik.
  • Bemærk! Søgeforslag er ikke resultaterne af din søgning, og de er ikke udtalelser fra andre personer eller Google om dine søgetermer.

Ubersuggest.io

Førend en søgeordsanalyse er komplet, skal du have en kæmpe bunke af skrammel. Det kan Ubersuggest hjælpe dig med. Ubersuggest.io er nemlig lidt af et skrammelværktøj, forstået på den måde, at du kan hente nærmest uanede mængder af søgeordsvariationer og finde relaterede forslag, ideer og meget mere.

Skærmbillede 2017-02-20 07.39.54

Google Trends

Google Trends er baseret på Google-søgning der viser hvor ofte et bestemt søgeord er indtastet i Google, i forhold til den samlede søgevolumen på tværs af forskellige regioner i verden og på forskellige sprog.

Herunder har vi igen taget de 2 relaterede søgeord, vandhane og armatur. Umiddelbart ligner det, at de 2 søgeord søges lige meget. Men det er ikke den måde, Google Trends skal forstås på.

Det er nemlig sådan at Tallene repræsenterer søgeinteressen i forhold til det højeste punkt i diagrammet for det pågældende område og det pågældende tidspunkt. En værdi på 100 er den største popularitet for termen, en værdi på 50 betyder, at termen er halvt så populær, og et resultat på 0 betyder, at termen var mindre end 1% så populær som resultatet på 100.

Skærmbillede 2017-02-20 07.47.55

I Google Trends kan du også se, hvilken term der rangerede højest i hvert område i det angivne tidsrum. Værdier skaleres fra 0 til 100, hvor 100 er det område med størst popularitet, mens en værdi på 50 er det område, hvor termen er halvt så populær, og en værdi på 0 betyder, at termen var mindre end 1% så populær som området med 100.

Læs også:  Er dette døden for Google Tag Manager?

Skærmbillede 2017-02-20 07.52.03Det var kort 4 gode værktøjer, du kan hente masser af inspiration og ideer fra. Der er mange flere, der sagtens kan bruges. Lad os nu prøve at kigge på nogle af de vigtige, redaktionelle krav der er forbundet med at skrive gode SEO tekster.

Tekstens længde og opbygning

En tekst skal, som udgangspunkt, være på mindst 300 unikke ord. Det er der dog lidt delte meninger om – nogle mener 200, andre 250. Jeg vil dog sige, at du med 300 unikke ord, er på den sikre side.

Som vi allerede ved, skal teksten være optimeret efter det/de rigtige søgeord. Det eller de søgeord er har den største månedlige søgevolumen, samt er mest relevante for dig og din virksomhed.

Det er vigtigt at søgeordet indgår på en naturlig måde i SEO teksten. Nogle mener, at søgeordstætheden, altså hvor ofte søgeordet nævnes i procent, ud fra den samlede mængde af ord, bør være på noget der ligner 3%. Det er jeg for ikke enig i. Jeg mener, at det bør overlades til logikken. Du kan godt selv se og tænke dig til, hvornår noget lyder dumt. Lad os tage et eksempel:

Jeg har et søgeord – det er ”rød bil”. Jeg har skrevet to tekster om – noget ala:

Tekst 1

Jeg har netop købt en rød bil. Jeg kan godt lide røde biler. Når jeg kører i min røde bil, ved jeg at mange kigger fordi min røde bil er flot. Jeg håber, at min røde bil kan køre i mange år endnu.

Tekst 2

Jeg har netop købt mig en rød bil, som jeg godt kan lide. Når jeg kører i den, ved jeg, at mange kigger, fordi den er flot. Jeg håber at min røde bil kan køre mange år endnu.

Jeg tror ikke, der er mange der ville vælge tekst nr. 1 – det lyder bare ikke godt, vel?

Læs også:  Håndtering af nyt, erstattende indhold

H-tags

H-tag står for Header-tags og har til formål at definere overskrifter og tildele med en vigtighedsgrad ud fra tal. Altså H1, H2, H3, H4, H5 og H6. H1 definerer sidens primære overskrift og bør derfor også indeholde sidens vigtigste søgeord. Der må KUN være et H1-tag pr side, som skal være unik.

De øvrige H-tag fordeler sig således at H2 er underoverskrifter, H3 under-under overskrifter osv.

TITLEs og META-description

Disse 2 områder er ekstremt vigtige for, hvor godt dit nye indhold kommer til at rangere i søgemaskinerne.

TITLEs, som er den klikbare tekst i søgeresultatet i f.eks. Google bør kort og præcist definere sidens mest fængende linje og SKAL indeholde sidens vigtigste søgeord – gerne så tidligt som muligt i teksten. TITLE er en direkte rankingfaktor i Google.

META-description derimod er ikke en direkte rankingfaktor, men en indirekte, forstået på den måde, at META-description skal fange brugernes opmærksomhed ved hjælpe af CTA (Call To Action) og fængende/provokerende indhold. En sådan META-description må vi formode giver en højere CTR, som ER en rankingfaktor under User Engagement-delen.

Opsummerende

Det vil altså sige, at hvis du ønsker en kombination af godt, engagerende indhold, der ranker godt i søgemaskinerne, har du en del parametre at arbejde med. Den optimale SEO tekst, skal altså have:

  • En mere eller mindre omfattende analyse og søgemaskinebrugernes søgetendenser (især i Google)
  • Mindst 300 unikke ord (meget gerne mere)
  • Fornuftigt brug af H-tags, der definerer siden overskrifter og vigtigste søgeord
  • Fængende indhold, der øger brugernes læselyst og dermed tid på sitet
  • TITLEs, der indeholder sidens vigtigste søgeord. Gerne så tidligt som muligt.
  • META-descriptions, der fanger brugernes interesse med provokation/kant

Værktøj til søgeordsanalyse:

Google søgeordsplanlægning

Google Trends

Google autocomplete

Ubersuggest.io

SEO Tekster der giver gode placeringer
5 (100%) 4 votes

Læg en Kommentar