Håndtering af Tags og kategorier i WordPress

Et af de områder, hvor wordpress både gør det godt og skidt, er når det kommer til Tags og kategorier. På den ene side, giver det mulighed for at skabe en god intern link-struktur – en struktur der både kan være behjælpelig i forhold til brugerne og søgemaskinerne. På den anden side genererer Tags og kategorier nye sider, der som udgangspunkt er et udtryk for tyndt indhold.

I denne artikel vil jeg komme nærmere ind på, hvordan du bruger Tags og kategorier i WordPress, hvorfor det kan være gavnligt eller hvorfor du måske bør sørge for, at dine Tag- kategorisider er sider, søgemaskinerne ikke skal have adgang til, eller indeksere.

Hvad er Tags og kategorier, og hvordan opretter man disse

Tags og kategorisider er, som allerede nævnt, et emne du kan attribuere til dit indhold i WordPress. Det giver brugerne mulighed for, at navigere mellem flere emner og kan være gavnligt i forhold til emnetagging på dit website. Tags og kategorier kan også være med til at skabe en bedre intern linkstruktur, der kan gøre, at søgemaskinerne lettere kan finde rundt på dit site og dermed crawle og indeksere alle sider, du har publiceret.

Rent praktisk foregår det sådan, når du opretter tags og kategorier i WordPress, at du i højre side under udarbejdelsen af f.eks. et nyt blogindlæg, kan skrive ord, du mener relaterer sig til dit indhold – disse ord bliver så udgivet som tags/kategorier, afhængig af, hvad du selv definerer, og genererer nye emnesider på dit website. Lad os tage et eksempel:

Jeg skriver et blogindlæg, der handler om Google AdWords og hvordan du benytter dig af PPC budgivning. Dette blogindlæg ønsker jeg derfor at tagge med Google AdWords og PPC, samt tilføje mit nye blogindlæg til en sigende kategori – f.eks. AdWords-artikler. Jeg navigerer derfor ud i højre side og finder området “tags” – her skriver jeg blog de ord/korte sætninger, jeg ønsker som mine tags. Sådan her:

Læs også:  Gensidig linkbytte

Tags wordpress

Herefter kan jeg gøre det samme med kategorien. Altså navigere til højere sidebar og finde området “kategorier”. Her kan jeg se alle de kategorier, der allerede er oprettet og tilføje mit blogindlæg til en eller flere af disse. Jeg har også mulighed for at oprette nye kategorier.

Skærmbillede 2017-02-23 11.00.56

Tags og kategorier set med SEO-briller

Nu er mit kernefokus i denne artikel SEO, hvorfor vi naturligvis ikke bare kan lade sådanne tags og kategorier stå hen, uden at undersøge, hvad der rent teknisk og redaktionelt sker på websitet, når vi opretter dem – Noget, som rigtig mange ikke tænker over, når de i flæng opretter emne-tags og kategorisider til nyt indhold, fordi det virker som en god ide.

Så lad os prøve at tage et kig på, hvad der sker, efter oprettelse af både Tags og kategorier.

Som udgangpunkt bliver alle tags og kategorier i WordPress, lagt i deres egen mappe. WordPress opretter altså et directory, der hedder /tag/ eller /Category/ – sådan her: luciano-bellacci.dk/tag/ eller luciano-bellacci.dk/category/– i denne mappe ligger den videre sti til de specifikke tags og kategorier, du selv har navngivet. Jeg har f.eks. et tag, der hedder SEO, som ligger her: luciano-bellacci.dk/tag/seo/. og en kategori, der hedder SEO-artikler, som ligger her: luciano-bellacci.dk/category/seo-artikler/ – Så langt, så godt.

Problemet med disse sider er, at de ikke har noget unikt indhold. Blot udsnit fra de blogindlæg, der ligger under det pågældende tag eller kategori. Derfor må vi gå ud fra, at disse sider vil blive kategoriseret som tyndt indhold af søgemaskiner som Google.

Tilføj indhold, eller fjern lortet!

Du har 2 muligheder: Tilføj noget unikt indhold eller fjern lortet, så søgemaskinerne ikke har adgang til det, eller indekserer det. Du ved det måske allerede – det kan være et helvede unden lige, at skrive unik tekst til alle kategorier og tags. Ikke nok med teksten skal være unik, den skal også have et minimum af ord. Du kan læse mere om, hvordan du laver den perfekte SEO tekst, her.

Læs også:  Lav Søgeordsanalysen rigtigt første gang

Ikke desto mindre, vil jeg da anbefale, at det er det, du gør. Skriver en god unik tekst, til alle sider, du gerne vil have indekseret i søgemaskinerne. Det kan bare ikke lade sig gøre altid. Så lad os prøve at strække os lidt og dele emnet op i 3 dele:

  1. Du kan godt skrive unikt indhold til alle sider
  2. Du kan ikke skrive unikt indhold til alle sider
  3. Du kan ikke skrive unikt indhold til en eneste af disse sider

Kan du godt skrive unikt indhold til alle sider, er der såmænd ikke så meget at komme efter. Så er det det, du skal gøre. Grundlæggende er det sådan, at jo flere sider du har publiceret, desto flere søgetermer kan du ranke på. Så kom bare igang med at skrive!

Kan skrive unikt og godt indhold til nogle af kategorierne/tags, må det vare det næstbedste. Udvælg derfor dem, der giver dig størst værdi – de mest populære tags og kategorier, og skriv tekst til dem. Undersøg evt. Analytics for at komme nærmere, hvilke tags og kategorier, der er vigtige for dig, dit besøgstal og ikke mindst din SEO.

De resterende sider, du altså ikke kan skrive tekst til, skal enten udelukkes via din bobots.txt fil eller via META-robots NOINDEX. Det samme gælder for det 3. punkt – altså, hvis du ikke kan skrive de berømte 300 ord som minimum, bør du udelukke disse sider fra søgemaskinerne.

Du kan læse mere om udelukkelse via Robots.txt eller META-robots NOINDEX i min artikel om SEO.

Vær opmærksom på dit WordPress tema

Som afslutning vil jeg lige minde dig om, at du skal være opmærksom på, hvorvidt de tekster du skriver til dine Tags eller dine kategorisider, rent faktisk kan vises i det tema, du bruger. Jeg har oplevet og kasseret adskillige temaer, af netop denne årsag. Men test de af, og find et andet tema eller en udvikler, der kan klare opgaven med at få teksten vist, hvis dit tema begrænser dig i dette.

Læs også:  Håndtering af nyt, erstattende indhold

Det var lidt om håndtering og brug af Tags og Kategorisider i WordPress. Jeg håber du fik noget ud af at læse med.

Håndtering af Tags og kategorier i WordPress
5 (100%) 5 votes

2 Comments

  1. Plademesser februar 24, 2017
    • Luciano Bellacci februar 28, 2017

Læg en Kommentar