Er du klar til at blive AdWords certificeret? Her vil jeg gennemgå de 6 eksamener, du kan tage, for at opnå den ultimative certificeringsstatus inden for Google AdWords!

For at blive AdWords cerificeret skal du bestå nogle eksamener. Der er i alt seks af dem, og du som minimum bestå to, før du kan blive certificeret. Eksamenerne er delt op i de enkelte annonceringsmuligheder, på nær to – disse 2 dækker den største og mest omfattende del af Google AdWords, nemlig Search-delen. Her der der som sagt to eksamener: AdWords Fundamentals og Søgeannoncering, som er den mere avancerede eksamen. Herudover har du mulighed for at blive certificeret i Displayannoncering, Videoannoncering, Google Shopping og Mobilannoncering. Jeg vil herunder kort gennemgå de 6 eksamener.

AdWords Fundamentals

Denne eksamen dækker de mest basale emner inden for annoncering med Google AdWords. Eksamen kommer omkring fordelene ved onlineannoncering og Google AdWords. Derudover kommer den omkring, hvordan man navigerer i AdWords interface, samt på hvilke niveauer, der opsættes og administreres kampagner. AdWords Fundamentals er delt op i 3 forberedende skridt:

  1. introduktion til AdWords: Fordele ved AdWords og hvordan det fungerer
  2. kampagnestyringen: Kampagnestruktur, målretning og budgetter
  3. Måling og optimering: Metrics, værktøjer og måling

Søgeannoncering:

Denne eksamen handler om både grundlæggende og avancerede emner. Bl.a handler det om, hvordan man som annoncør tager de bedste beslutninger, når det kommer til, at oprette, administrere og optimere kampagner. Det er altså i denne eksamen, du får et mere dybdegående indblik i, hvordan Google AdWords Search fungerer. Derfor er der også 8 forberedende skridt tilknyttet denne eksamen:

  1. Oversigt over søgeannoncering: Tendenser og muligheder inden for søgeannoncering
  2. Opret kampagner på søgenetværket: Effektive søgekampagner, der opfylder dine definerede markedsføringsmål
  3. Visning af annoncer: Søgeord og målretning
  4. Bud og budgetter: Valg og budgivningsstrategi
  5. Administration af kampagner på søgenetværket: Værktøjer og funktioner
  6. Kampagnemåling: Indhent den korrekte data til optimering
  7. Overvågning af kampagner: Lær at forstå AdWords rapporterne
  8. Kampagneoptimering: Få strategiske råd til optimering

Displayannoncering

Der findes en konkret eksamen for det ellers omfattende annonceringsprogram med displayannoncer. Denne hedder logisk nok Displayannoncering. Denne eksamen dækker over avancerede emner inden for Displayannoncering, herunder optimale løsninger til oprettelse, administration og optimering af dine Displaykampagner. Forberedelsen til denne eksamen har 5 fornuftige emner, der bør læses grundigt.

  1. Om Googles Displaynetværk: Fordele og funktion ved annoncering på Googles Displaynetværk
  2. Opsætning af kampagner på displaynetværket: Lær hvordan de oprettes, hvordan du opsætter bud og laver gode annoncer
  3. Visning af Displayannoncer: Målretning for emner, placeringer og mobil
  4. Nå din målgruppe med Display: Demografiske oplysninger, interesser og Remarketing
  5. Måling og optimering af kampagner: Mål salg og konverteringer og lær om evaluering af annoncerne

Videoannoncering

Videoannoncering foregår også via Google AdWords, i hvert fald selve opsætningen. Visningerne foregår på YouTube, som er eget af Google selv, og som udgør verdens 2. største søgemaskine (hvis man kan kalde den det) For at blive certificeret i YouTube Videoannoncering skal du igennem en eksamen, der omhandler grundlæggende og avancerede emner, herunder administration og optimering af Videokampagner. Indledende er der 3 emner, du skal læse op på.

  1. Om Videoannoncering: Grundlæggende videoannoncering på YouTube og Displaynetværket
  2. Oprettelse af annoncer og kampagner: Opret og administrer Videokampagner
  3. Måling og optimering: Mål resultater og forbedr din ROI

Google Shopping

Den næstsidste eksamen, vi skal omkring, er Google Shopping. Denne eksamen dækker også grundlæggende og avancerede emner, herunder hvordan du opretter en Google Merchant Center konto, samt hvordan du laver din productdatafeed og administrerer dine kampagner. Du har 4 muligheder for at forberede dig til denne eksamen. Og jeg vil anbefale, at du læser op på dem alle 4.

  1. Funktion af Shoppingannoncer: Brug af GMC, Shopping og AdWords til at administrere dine Shoppingkampagner
  2. Oprettelse af GMC-konto: Sådan bruger du din GMC-konto
  3. Oprettelse af productdatafeed: Sådan trækkes det ud, lær at forstå det og upload til GMC
  4. Opret Shoppingkampagner i AdWords: Sådan opretter du annoncer og optimerer dem

Mobilannoncering

Den nyeste certificeringsmodel er Mobilannonceringen. Denne kom til efter, at Google i den grad begyndte at lægge mere vægt på det mobile. Det skete ikke kun med denne eksamen og annonceringsmulighed, men også på den organiske front, med den mobile update tilbage i April 2015. Hvis du vil certificeres i denne annonceringstype, skal du vide noget om følgende: Grundlæggende og avancerede begreber inden for Mobilannoncering: annonceformater budgivning, målretning og kampagnemåling/optimering. Her er der 4 trin, du bør læse op på:

  1. Oversigt over mobil: Design af mobilwebsite og app. Lær om mobilkunden og annonceringsmål
  2. Budgivning og målretning: Budgivning og målretningsstrategier
  3. Mobilannonceformater: Optimer din kampagnestrategi til Display, Søgenetværket og Youtube

Det var de 6 emner, der er mulighed for at blive certificeret i, når det kommer til Google AdWords. Du skal som sagt ikke tage alle for at blive endelig AdWords-certificeret og når du bliver det, får du dit eget personlige diplom, som vil se ca. således ud:Skærmbillede 2016-04-21 10.17.09

Google AdWords Certificering
5 (100%) 7 votes