Er dette døden for Google Tag Manager?

Oplever du også store problemer med Google Tag Manager? De seneste mange uger, har Google ikke kunne redegøre godt nok for, hvorfor næsten alle får fatale fejlmeldinger, når de anvender Google Tag Manager. Men hvordan skal du forholde dig til dette? Hvordan ved du, om Google Analytics, konverteringssporing, event-tracking osv. ikke er et stort rod af data, der slet ikke stemmer overens med virkeligheden – data som du måske fejlagtigt forsøger at optimere på. Det får du svaret på, i denne artikel.

Hvad er Google Tag Manager?

Google Tag Manager er en af flere paraplykonti, Google tilbyder, for at brugerne kan samle og administrere scripts på lettere vis. Det vil altså sige, at du som websiteejer, kan opsætte f.eks. Google Analytics, konverteringssporing, event-tracking med mere under en og samme konto. På den måde slipper du for at skulle implementere måske 5 scripts, som alle er med til at sløve hastigheden på dit website.

Men lad os tage en kig på de fejl, Google melder, når du forsøger at opsætte Google Tag Manager.

Code found outside of <body> tag

Det er sådan, at Google Tag Manger, skal implementeres som et script. Men, Google har valgt at ændre lidt i opsætningen for dette – helt uden at sørge for, at alle kunne følge med.

Førhen var Google Tag Manager et fuldstændigt script, som var relativt simpelt at implementere i koden for websitet. Nu har Google valgt at dele scriptet op i to – et der skal sættes i <head> og et der skal sættes i <body>. Problemet er bare, at Google endnu ikke selv, kan finde ud af at tolke denne opsætning korrekt, og derfor vil du se denne fejl, hvis du kigger i Google Tag Assistant:

Læs også:  Googles udtryk ændres – ved forbrugerne egentlig, hvornår der er tale om betalte annoncer?

Google tag assistant

Nu er Google dog kommet på banen – ganske diskret – men alligevel med en udmelding, man kan bruge til noget – hvis man ellers kan finde den. Selv siger Google nemlig at (oversat):

Ignorer venligst denne fejl, da anbefalingerne for, hvordan du bør implementere Google Tag Manger container koden, er ændret. Selvom vi anbefaler, at container koden nu splittes i to, vil scripts, implementeret fuldstændigt i <body>, stadig fungere. Denne fejlmelding vil blive løst i en fremtidig opdatering” 

Vi får altså fortalt, at det gamle scripts endnu fungerer, men at det anbefales, at bruge den nye opsætning, hvor scriptet deles i to, og at du så blot skal ignorere de fejlmeldinger, du støder ind i.

Invalid or missing account ID

Dette er den anden fejlmeddelelse, du vil se, hvis du forsøger dig med den nye opsætning af Google Tag Manager. Når du henter dit script fra Google Tag Manager, skal der i dette fremgå et unikt konto ID. Dette starter med GTM- efterfulgt at bogstaver. F.eks. GTM-ZMTNKL. Læg mærke til, at der kun er 6 bogstaver efter bindestregen. Er du en af de nyere brugere af Google Tag Manager, vil du opleve, at der kan være 7 bogstaver herefter, i dit konto ID. Endnu en ændring, som Google ikke selv, var helt klar til. For har du 7 bogstaver, vil du højest sandsynligt se denne fejlmeddelelse:

Skærmbillede 2017-02-20 15.47.33

En meddelelse der, hvis du ikke ved bedre, indikerer, at du har gjort noget helt galt. Selv skriver Google, om denne meddelelse at (oversat):

”Hvis dit Konto ID er af formatet GTM-XXXXXXX, hvor der er mere end 6 karakterer efter ”GTM-” kan du være uheldig at se denne meddelelse. Denne fejlmeddelelse vil blive løst i en fremtidig opdatering. Så længe dit Container ID følger de gældende retningslinjer, kan du ignorere denne meddelelse.”

 Igen skal vi altså blot ignorere meddelelsen fra Google om, at vi har klokket i opsætningen af Google Tag Manager.

Læs også:  Google AdWords og et lille tip

Hvad er problemet?

Det er naturligvis fint, at Google trods alt informerer om det. Det er efter min mening bare ikke gjort klart nok for den mindre erfarne bruger.

Spørgsmålet er så, hvorfor Google ikke har gjort det mere klart. De burde vide, at brugerne kan være yderst konsekvente, når det kommer til tekniske tiltag som dette. Tiltag der i øvrigt har en alternativ tilgang, hvor du relativt enkelt kan gå tilbage til den manuelle måde, at implementere scripts på, og dermed helt droppe Google Tag Manager.

Et andet problem ligger hos brugerne af Google Tag Manager – de brugere der er dybt afhængige af, at den data de får fra f.eks. Google Analytics er korrekt. Hvis den data indgår i det daglige optimeringsarbejde (og det bør den) kan det være enormt frustrerende, hvis du ikke med 100% sikkerhed kan vide, om den data du optimerer efter, er korrekt.

Min erfaring siger mig, og jeg ved, at rigtig mange nu har droppet helt at benytte Google Tag Manager, ganske enkelt fordi de ikke kan stole på at opsætningen derigennem virker – for enten skal du vælge en opsætning, som Google ikke anbefaler, ellers skal du vælge en opsætning, som Google fejlmelder i deres system. Hvad vælger du?

Er dette døden for Google Tag Manager?
5 (100%) 7 votes

Læg en Kommentar