Google ads (Adwords)

Bliv mere synlig & flere kunder med Google ads

Google Ads er, som de fleste bekendt, Google’s online annonceringsprogram, og deres ubetingede største indtægtskilde overhovedet. Google Ads tillader næsten alle virksomheder, at annoncere online, via Googles søgemaskine, gennem Googles netværk af søgepartnere eller ved hjælp af displaynetværket, som omfatter over 2 millioner websitets og 700.000 Apps. Disse omtales som Google partnersites.

lad mig hjælpe dig med google ads

Brug for hjælp til
GOOGLE ADS?

Inden du går i gang med Google Ads annoncering, er der flere ting, som du bør vide og sætte dig ind i. Vælger du Google Ads, er det måske fordi, at din organiske placeringer ikke er gode nok og dermed kan Google Ads være dig behjælpelig – både som enestående markedsføring, men også som hjælp til at blive fundet, mens du sideløbende arbejder på den organiske del, altså SEO.

Selv er jeg dybt betaget af Google Ads idet, at der er så mange facetter og muligheder, som gør, at du kan skabe unikke resultater, der trods annonceringskroner, giver et klækkeligt afkast, også omtalt som ROAS (Return On Advertising Spend).

Faktisk er jeg så glad for emnet, at jeg har skrevet en bog om det. Bogen hedder Ads-bogen – Grundbog i Google Ads og er opdateret januar 2020.

Brug for hjælp til Google Ads? Kontakt mig herunder

Er du ikke overbevist om, at Google Ads kan skabe gode resultater for dig og din virksomhed, så læs med her – for det kan det!

Som nævnt er Google Ads en måde hvorpå du kan annoncere i Google’s søgemaskine. Når du annoncerer her, betaler du per klik, også kaldet PPC (Pay Per Click). Det vil altså sige, at det først er når en bruger klikker på din annonce, at du skal betale en beløb til Google. Det beløb du skal betale er afgjort af rigtig mange faktorer, men mest af alt, din branche.

Godt. Lad os komme i gang med at gennemgå det mange, spændende facetter, som Google Ads tilbyder.

Google Ads search

Med Google search har du muligheden for, at annoncere i Googles søgemaskine og via Google’s søgepartnere (hvis du vælger det) Jeg vil gennemgå, hvad søgepartnere dækker over, længere nede i artiklen.

Google search annoncering også kaldet search ads eller bare søgeannoncer, er vel nok det, som langt de fleste kender bedst. Det består af kampagner, du selv opbygger og som kommer til udtryk i Søgemaskinen, på følgende måde.

Her er det en tilfældig søgning på ordet “advokat”. Dette er et typisk billede af Google search, på ord hvor der er stor konkurrence. Der vil typisk være 4 annoncer i toppen og 3 forneden – altså under de almindelige søgeresultater. Alle disse er oprettet via Google Ads, hvor der betales pr klik (PPC).

Bemærk også, hvordan ordet “advokat” er fremhævet i annonceteksterne. En af flere grunde til, at man altid bør nævne sine søgeord heri.

Med search betales der pr. klik – det vil altså sige, at du betaler hver gang, en bruger klikker på din annonce. Prisen pr. klik er meget individuel fra branche til branche og kan reelt svinge fra 1 krone til 200 kroner for et klik. men også mere end det. Du har heldigvis mulighed for at sætte en maks. CPC, så du på intet tidspunkt kommer til at betale mere end dette for en klik. Klikprisen er dog et af de afgørende punkter for, hvor og om dine annoncer vises, så det nytter selvfølgelig ikke noget at byde 1 kr. for søgeord, der typisk koster 100 kr. pr. klik.

Google Display

En anden måde at annoncere på, via Google, ar ved at benytte sig af Google displayannoncering. Denne metode tillader dig, som virksomhed, at bringe budskaber via billeder, men også via tekst. Men hov, var det ikke kun med search, at man kunne annoncere med tekst? Nej, har du af den ene eller den anden årsag ikke mulighed for at bruge bannere i din displayannoncering, kan du altså sagtens benytte dig af tekstannoncer. Dette vil jeg dog aldrig anbefale dig at gøre, da perfomance for disse ofte er meget ringe.

Med display annoncering kan du nå ud til ekstremt mange brugere, faktisk så mange, at flere virksomheder bruger displayannoncering som ren og skær brandingkanal. Det kan også være fint nok. Problemet med det er bare, at branding er enormt svært at måle på, men bestemt ikke umuligt.

Displayannoncering foregår som nævnt via bannere eller tekst. Igen oprettes der kampagner via Google interface, og i disse kampagner opretter du så dine banner- eller tekstannoncer, med de budskaber som du ønsker.

Google displayannoncering kommer til udtryk på denne måde:

Her er et billede fra TVguide.dk, som er et af de Google partnersites, som har rigtig meget annonceplads. Her er et eksempel på 2 annoncer, som kommer fra Google displayannoncering – en fra Quint.dk og en fra Coolshop.dk

Adwords Display 1024x686 1

Afregning for Display annoncer kan være forskellig, men ofte handler det om visninger, defineret med CPM. CPM står for Cost Per Mille – altså pris pr. tusinde visninger. Det vil sige at du f.eks. kan blive afregnet X antal kroner, hver gang din annonce er vist 1.000 gange.

Google Remarketing

En anden form for displayannoncering er Remarketing. Remarketing er en måde hvorpå du kan vise dine bannerannoncer til brugere, som allerede har besøgt dit site.

Remarketing oprettes på samme måde som displayannoncering, men tager udgangspunkt i brugeren i stedet for i displaynetværket generelt. Når brugeren, som allerede har besøgt dit site, besøger et Google partnersite, kan der opstå et match og der er dermed chance for, at dit banner bliver vist for denne bruger.

Lad os tage et eksempel på det.

Jeg var for et par dage siden inde på Bodylab.dk for at finde noget proteinpulver. Nu, ca 3 dage senere, bliver jeg altså præsenteret for deres banner, her på TVguide.dk

Google Remarketing 1024x959 1

Google Shopping

Endnu en måde at markedføre sine produkter på, via Google. Google shopping er det nyeste led i Googles annonceringsprogram, og det er et super smart træk, de har lavet her.

Med Google shopping har du muligheden for at få de produktbilleder vist ude i højre side af søgeresultaterne, i Googles søgemaskine. (i toppen, hvis du søger på mobile enheder).

Det foregår sådan, at du oprettet en Google shopping kampagne i Google interface, og lader dem behandle dit produktfeed. Dette forgår via Google Merchant Center. Når dette er på plads, har du nu den mulighed, at de flotte produktbilleder, som du har brugt så mange penge på, bliver vist i søgeresultaterne – sådan her!

Her ser vi en søgning på “nike sko”. I dette tilfælde vises Google Shopping i toppen af søgeresultatet. Disse annoncer kan ligeledes blive vist ude til højre i et gitterformat, hvor der er plads til 9 resultater. Kig lige på billedet herunder igen – bemærk at der er vist Adidas sko, selvom jeg har søgt efter Niko sko.. Endnu en årsag til, at du skal lade professionelle stå for din annoncering.

Google-shopping

Google Videoannoncering

Først og fremmest skal vi lige have på plads, at videoannoncering foregår på YouTube. Derudover må man sige at det vel nok er den annonceringsmulighed, der skiller sig mest ud. Med Google Videoannoncering har virksomheder mulighed for at annoncere med, ja, video. Men heller ikke i denne omgang slipper du for, at skulle tage nogle valg. Der er nemlig flere måder at annoncere på, når det kommer til Google videannoncering. Dem vil jeg gennemgå herunder, så hæng nu på!

In-Display

In-Display er altså videoannonceringens svar på den almindelig search annoncering. In-display er altså de videoer, du støder på, når du ser annoncer øverst i søgeresultaterne på YouTube, de annoncer der vises ved siden af en video, når du afspiller den og promoverede videoer på forsiden af YouTube.

Herunder ses et eksempel på in-display videannoncering.

In Display Video 1024x776 1

Trueview In-Stream

Det næste vi tager fat på er In-Stream annoncering. Her er der tale om videoer der optræder før den video, som du egentlig gerne vil se – Du kender helt sikkert disse videoer, det er dem som kan skippes efter 5 sekunder. Denne metode er samtidig den hyppigst anvendte inden for Videoannoncering. Årsagen til det ligger bl.a. i at men kan få en hel masse gratis branding ud af det. Det kan man fordi, at man ganske enkelt ikke betaler noget, hvis brugeren vælger at skippe videoen. Derfor: Sørg altid for at have jeres logo med som det første. Men hvornår betaler man så, tænker du nok. Det gør du først efter 30 sekunder, eller når videoen er slut, hvis den altså tager kortere tid end de 30 sekunder.

Herunder ses et eksempel på en sådan video.

in-stream-video

Men hvad så med de videoer, jeg ikke kan skippe?

Det er noget lidt andet. Disse videoer er det som man kalder reservationskøb. Her reservere man altså al reklametiden, inden den tiltænkte video bliver vist. Og her er et eksempel på sådan en:

reservationskøb-video

Sidst men bestemt ikke mindst er der lige en lille finesse, som Google har reserveret til dig, der ikke lige ved hvad du skal bruge de 150.000 eller kroner eller lignende til, der står på kontoen – Du skal da bruge dem på et Masthead reservationskøb!

Dette Masthead er altså et mega banner i toppen af startsiden på YouTube, som du reservere et helt døgn. Her har du mulighed for at få vist en lækker dynamisk grafik eller en video. Dette køb foregår kun på landebasis, så køber du det i Danmark er det altså kun på den danske version af YouTube, det bliver vist.

masthead-video

Ovenstående er kun et udpluk af, hvad man rent faktisk kan med Google Ads. Der er et utal af muligheder og kombinationer, når det kommer til remarketing, som du kan anvende. Derudover er der en del flere mulighder på search med bl.a. RLSA-kampagner, DSA-kampagner og andre mere målrettede metoder.

Jeg håber meget at dette har givet dig et indblik i, hvad Google Ads egentlig er for noget og hvilke resultater det kan føre med sig.

Hvad er Google Ads (AdWords)?
Google Ads er, som de fleste bekendt, Google’s online annonceringsprogram, og deres ubetingede største indtægtskilde overhovedet. Google Ads tillader næsten alle virksomheder, at annoncere online, via Googles søgemaskine, gennem Googles netværk af søgepartnere eller ved hjælp af displaynetværket, som omfatter over 2 millioner websitets og 700.000 Apps. Disse omtales som Google partnersites.

Hvorfor skal jeg bruge Google Ads (AdWords)?
Der er ingen tvivl om, at Google Ads kan øge indtjeningen for enhver forretning. Googles Ads kan åbne op for helt nye salg til din virksomhed med mulighed for eksponering på mere end 2 millioner hjemmesider, ud over Google selv

Hvad koster Google Ads (AdWords)?
Google Ads koster det, du vil betale. Budgettet sættes af dig og det samme gør den maks. klikpris, du vil betale for et søgeord. Men undersøg altid markedet grundigt inden du sætter et loft.

Hvilke annonceformater findes der?
Der findes mange forskellige annonceformater, som du kan læse om i artiklen. F.eks. kan du med Google Ads gøre burg af:

Search – søgeannoncering
Display
Remarketing
Google shopping
App-annoncering

Kontakt mig

For en helt uforpligtende snak